Ved dåben takker vi for det lille nye barn og beder Gud være med barnet gennem livet. Barnet bliver velsignet og får gennem dåben en plads i det kristne fællesskab med alle dets traditioner.
Dåb i Mosede Kirke kan foregå i forbindelse med søndagens gudstjeneste eller ved en særlig dåbsgudstjeneste en lørdag om måneden.
Barnet kan navngives i forbindelse med dåben – eller det kan være navngivet inden. Er barnet mere end 6 måneder gammelt, skal det være navngivet.
Til dåben skal der være 2-5 faddere, som er døbt i folkekirken eller anden kristen kirke. En fadder er vidne til dåben og skal tilse, at barnet vokser op i den kristne tro. Én af fadderne eller en forælder kan bære barnet ved dåben.
Efter dåben får I en dåbsattest på papir, og fadderne får et kort om fadderskabet. Bortkommer attesten, kan den bestilles igen, også i digital udgave, på Bestil Fødsels- og dåbsattest (borger.dk).
Bestilling af dåb
Ønsker du/I som forælder/re at få et barn døbt, skal du/I henvende sig til Kirkekontoret for at aftale et tidspunkt. I får efterfølgende tilsendt en bekræftelse i eboks/på mail med et link til en formular, som en måned inden dåben skal udfyldes med bl.a. barnets navn samt navn og adresse på faddere. I skal desuden oplyse, hvor mange I forventer at blive i kirken, også selvom der er plads til mange i Mosede Kirke :-).
Samtale med præsten
I bekræftelsen fra Kirkekontoret står præstens navn og telefonnummer. Tidligst et par uger inden dåben skal I have en samtale med præsten om dåben. I skal selv kontakte præsten og aftale et tidspunkt.
Præsten vil gennemgå forløbet af dåben, se
Sådan foregår dåb | Folkekirken.dk
I kan ønske salmer til dåben, se
Den Danske Salmebog Online - Salmer til dåb
100_salmer_Indhold.pdf (syngnyt.dk)
Det er aldrig for sent
- at blive døbt. Man kan blive det som voksen eller inden konfirmationen. Kontakt blot Kirkekontoret eller en præst.