Tonneklubben

Om onsdagen mødes Tonneklubben i Mosede Kirkes underetage.

Tonneklubben er et mødested for kvinder, der laver forskelligt håndarbejde, men hvor hyggen og samværet er det vigtigste.

Vi mødes fra kl. 10.30 til ca. kl. 13.30.

Kontakt

Henny Boutrup, tlf. 20867388

Malene Parry, tlf. 21170103

Mail: mcp@km.dk

Tonneklubben har været en del af Mosede Kirke siden 1979 og er opkaldt til ære for - og til minde om - præstefruen Tonne Thorup som døde samme år.

 

Tonne Thorup startede, sammen med daværende kirketjener Henny Boutrup, et kreativt fællesskab, som de kaldte Skindpigerne, hvor der blev syet alverdens ting i skind.

Efter Tonnes død sørgede Henny for navneskiftet og siden er det blevet til mange andre former for kreativt håndarbejde end kun skind.

Tonneklubben bestod i mange år af en fast gruppe damer, som udover håndarbejdet, tog på ture, lavede udstillinger, spiste sammen og fejrede hinandens mærkedage.

I dag er Tonneklubben en ugentlig hyggelig sammenkomst for damer, der strikker, hækler, syr, laver patchwork eller bare hyggesnakker over en kop kaffe. Og Henny er stadig formand for Tonneklubben.

I Tonneklubben forpligter du dig ikke til noget. Du kan møde op, når du har mulighed for det, og du kan arbejde på det du har lyst til. Alle er velkomne. De erfarne damer hjælper meget gerne med dine håndarbejdsprojekter og fortæller også gerne en god historie fra gamle dage i Tonneklubben og Mosede Kirke.

Hvornår er der Tonneklub?