Minikonfirmand

Kristendom i børnehøjde for 3. klasse

 

En gang om året holder vi et minikonfirmandforløb for børn i 3. klasse på Mosedeskolen.  

At blive minikonfirmand er en chance for at blive klogere på det med kirken og lege dig ind på livet af kristendommen sammen med dine kammerater. Vi løber, leger, hygger, maler, synger, hører fortælling sammen og går på opdagelse i kirken.

Det hele foregår i en hyggelig atmosfære og med tid til både snak, leg og sang. Vi starter altid med en bid brød. 

Hvornår er der minikonfirmand?

Vi mødes hver eftermiddag efter skole i en uge og slutter ugen af med en hyggelig gudstjeneste om søndagen, hvor minikonfirmander skal synge de sange, de har lært, og hvor søskende, forældre og bedsteforældre er inviteret med.

Praktisk information

Det er gratis at deltage og man skal ikke være døbt for at deltage.
Børnene skal selv gå fra skole eller SFO over til kirken, hvor vi står klar til at tage imod dem.

Vi sørger for noget godt at spise og drikke, når børnene kommer.

Kontakt

Sognepræst

Maria Eva Napier

Telefon 26808840

Mail: mana@km.dk

Tilmelding: 

Når forløbet er planlagt bliver børnene inviteret ved at der bliver uddelt en seddel fra kirken i skolen. Forløbet bliver også annonceret på Facebook og hjemmesiden.

Hvornår er der minikonfirmand?