16/12/2025 0 Kommentarer
Ny præst i Mosede Kirke
Ny præst i Mosede Kirke
# Aktuelt

Ny præst i Mosede Kirke
Vi byder varmt velkommen til sognepræst Vibeke Tuxen, som netop er startet som vikar i Mosede Kirke.
Vi håber I vil tage godt imod hende.
"Efter mange år som sognepræst i Valby og en kort tid som pensionist, er det en glæde for mig at få lov at være præstevikar i Mosede Kirke. Jeg ser meget frem til at møde jer alle. I forbindelse med mit arbejde som sognepræst har jeg ledet studiegrupper, hvor mange temaer omkring kirke og tro var på dagsordenen. Jeg var i mange år leder af pilgrimsgrupper og havde selv stor glæde af den fælles refleksion og samtale, der kan opstå under en vandring. Livet kan være en vandring med svære udfordringer. For mig er særligt gudstjenesten det sted, hvor vi kan hjælpes ad med at finde håb og tro. Som præst møder man mennesker i mange forskellige situationer. I er velkomne til at kontakte mig, hvis I ønsker at tale med mig.
Jeg er uddannet teolog og har taget en master indenfor dogmatik og sjælesorg. Som ung uddannede jeg mig som folkeskolelærer og har holdt meget af at undervise konfirmanderne.
Jeg ser frem til samarbejdet med jer alle og glæder mig til at fejre jul og nytår med hele kirken."
Kommentarer