29/10/2025 0 Kommentarer
Gudstjeneste - Allehelgen
Gudstjeneste - Allehelgen

Kirken danner ramme om de største glæder og de dybeste sorger. På Allehelgensdag er der rum til at sørge, mindes og håbe. Vi holder gudstjeneste med plads til eftertænksomhed og minder. Der bliver mulighed for at tænde lys i kirken for dem, vi hver især tænker på.
Alle, som ønsker det, kan også få læst navnet op på den, som er død i det forgangne eller tidligere år, og som er i jeres tanker. Det sker ved at udfylde en lille seddel ved ankomsten til kirken. Sedlen vil ligge i våbenhuset.
Gudstjenesten består af musik, sang, lystænding, navneoplæsning, bibellæsning, prædiken og nadver. Efter gudstjenesten går vi i underetagen, hvor der bydes på varm suppe.
Det er gratis og kræver ingen tilmelding.
Salmer:
402 Den signede dag
729 Nu falmer skoven
571 Den store hvide flok vi se
240 Dig være ære
476 Kornet, som dør i jorden
121 Dejlig er jorden
Du kan læse og lytte til salmerne her: Den Danske Salmebog
Kommentarer