31/08/2026 0 Kommentarer
Mosede Kirkes fødselsdag
Mosede Kirkes fødselsdag
# Aktuelt

Mosede Kirkes fødselsdag
Søndag den 6. september, under og efter gudstjenesten, fejrer vi Mosede kirkes 48-års fødselsdag. Denne dejlige moderne kirke, hvor vi gennem årene er kommet for at møde Gud, hinanden og os selv.
I evangeliet skal vi høre om, hvordan også Jesus er til fest. Han er taget til Jerusalem i anledning af en de store jødiske fejringer. Midt i festlighederne støder han, ved Betesda dam, på en syg mand, som i 38 år har ventet på et helbredelsesmirakel. Til ham stiller Jesus et spørgsmål, der stadig lyder, hver gang vi træder ind ad denne kirkes døre: »Vil du være rask?«
For det er det, en kirke er til for: Et sted, hvor det spørgsmål får lov at blive stillet. Spørgsmålet, som ikke kun handler om krop og sygdom, men særligt om, hvorvidt vi tør tro, at vi er Guds elskede og tilgivne børn.
Så lad os, på Mosede kirkes fødselsdag, glæde os over de mure, der i nu 48 år har rummet det spørgsmål og vækket svaret i os, som er det, der runger i kirken ved barnedåb, ved konfirmationer, ved vielser og ved knæfaldet når vi tager imod Jesus og modtager vores synders forladelse: JA.
Efter gudstjenesten fejrer vi videre i kirkens underetage med kaffe og kagemand.
Alle er velkomne.
Kommentarer